Styling af sommerhus

Styling af sommerhus

Her et fotos fra et nybygget sommerhus, som skulle styles, inden det blev sat til salg. Jeg blev kontaktet af bygherre som bad mig komme med et oplæg til, hvad der skulle købes og hvad det ville koste. Vi talte om hvilken målgruppe kunden ønskede at henvende sig til og derefter lagde jeg en plan.

Min opgave var også at indkøbe og installere alle møbler og anden indretning, så fotografen kunne tage gode billeder til Boligsiden. Der blev bygget 4 ens huse og ideen var at det ene skulle være stylet og hvis køber ønskede indretning, kunne det købes med. Boligerne blev sat til salg umiddelbart efter og det første hus blev solgt på første weekend. Det var en sjov og anderledes opgave for Boligdrømme.