Nye vinduer, køkken og trægulv

Nye vinduer, køkken og trægulv

Disse kunder mødte jeg på Roskilde messen. De skulle have nye vinduer, nyt trægulv og nyt køkken. Det var lige en opgave for Boligdrømme. Vi sat et møde i stand hos kunden og vi fik aftalt hvilke opgaver der skulle indhentes priser på.

Køkkenet faldt på et Kvik køkken i model Rimini mørk grå med granit bordplader. Vi skulle have ændret indretning, så der blev mere bordplads i køkkenet og den ene åbning fra køkken til stue blev sløjfet, så der blev mere bordplade og dermed mere arbejdsplads i køkkenet. Samtidig lavede vi åbning over bordpladen i næsten hele bredde af køkkenet, på den måde kom der mere lys ind i køkkenet og familien bedre havde kontakt med hinanden, når der blev arbejdet. De gamle gulve skulle helt fjernes og der blev isoleret og lagt nyt gulv i hele køkken og stue området. Nyt køkken indsat. Her kom vi på arbejde, for en granitbordplade i den størrelse, den er altså tung, MEGET tung. Huset fik også ny hoveddør og helt nye vinduer i dannebro stil, som fik huset til at fremstå i en mere harmonisk helhed.