Hjemmekonsultation

Få besøg af en indretningskonsulent

Synes du, boligen trænger til at blive frisket op? Måske køkkenet skal være et samtalekøkken, eller skal der være plads til både kontor og børneværelse i det nye hjem? Uanset hvad du drømmer om, så kan jeg hjælpe.

Med en hjemmekonsultation får du besøg af mig. Jeg er kreativ indretnings konsulent med mange års erfaring inden for byggestyring samt indretning. Sammen realiserer vi dine drømme – uanset hvor store eller små de er.

Ring til mig

 

Gennemgang af bolig

Når jeg kommer ud til dig, så gennemgår vi boligen eller de/det rum, som du ønsker ændret.

Vi snakker om, hvad du forestiller dig, der skal laves – det kan både være løse som faste ideer og tanker. Jeg tager mål og laver efterfølgende en plantegning, der illustrerer, hvordan vi kan realisere dine ønsker til boligen.

Det er helt op til dig, om du efterfølgende vil vælge at benytte dig af mine forslag og gå videre med projektet.

SKRIV TIL MIG





Alle drømme kan gøres til virkelighed

Boligdrømme kan hjælpe med indretning og renovering af hele hjemmet. Jeg hjælper med at lave dit badeværelse om, omrokere dit køkken, indrette børneværelset, kontor, soveværelse og lave walk-in closet. Mulighederne er uendelige, og det er kun din fantasi, der sætter grænser.

Som person ser jeg altid muligheder frem for begrænsninger. Du kan eventuelt få inspiration til renovering af dit hjem under mine projekter. Her kan du se eksempler på renovering af både køkken og bad samt tilbygning til huset.

Eftersom jeg har mange års erfaring som dekoratør, kan jeg også hjælpe med indretning, valg af interiør, pynt mm. Jeg går helt ned til mindste detalje og sikrer, at boligen bliver præcis, som du havde forestillet dig det.

Byggestyring

Jeg ønsker, at mine kunder skal kunne læne sig så meget tilbage, som de ønsker. Derfor sørger jeg for al styring af eventuelt byggeri, aftaler med håndværkere mm. Det betyder, at du trygt kan overlade alle bekymringer til mig, og blot se, hvordan dit hus bliver forvandlet.

For at et byggeprojekt skal fungere, skal de enkelte håndværkere arbejde sammen, så processen bliver så smidig som muligt. Boligdrømme har derfor faste, kompetente samarbejdspartnere.

Det betyder for dig, at renoveringsprocessen kører som den skal, at tidsplanen overholdes, og ved uforudsete ændringer tager jeg hånd om det hele.