Annettes køkken

Annettes køkken

Denne kunde ønskede sig nyt køkken og at Boligdrømme kunne ordne det, mens hun var på ferie, så hun ikke skulle bo i al det rod, en renovering af et lejligheds køkken jo bringer med sig.

Boligdrømme lavede derfor en plan for de 10 dage kunden var væk, fik en nøgle til lejligheden og startede renovering, så snart hun var rejst.

Vi havde på forhånd aftalt, at det skulle være et Veda Kvik køkken og vi gik i gang med opgaverne. Der skulle fjernes det gamle køkken, laves nye el installationer, spartles vægge, slibes gulv og opsættes nye fliser. Indretningen havde fået lidt justeringer i forhold til den gamle indretning og der skulle laves nyt hul i væggen, så der kunne komme en emhætte op. Vi genbrugte de fleste af hvidevarerne, men ny stil, nye skuffeskabe, nye bordplader og nye fliser på væggen gav et helt nyt og moderne udseende i køkkenet og vi blev færdige til hun kom tilbage fra ferien. Tallerken rækken blev specialfremstillet, for der var meget smalt.